PARTERAPI
Det perfekte forhold findes ikke. Parforholdet og kærligheden skal vedligeholdes, og det kan være hårdt arbejde.
Alle oplever i perioder at have problemer i parforholdet. Det er lige meget hvor forelsket man er, eller hvor godt man tænker, at man passer sammen. Når forelskelsen aftager, og det bliver hverdag, opdager vi hinandens forskelligheder som mennesker.
Det betyder ikke, at der nødvendigvis er noget galt med forholdet, eller at man ikke er skabt for hinanden. Det betyder, at det er på tide at lytte og lære den person man elsker bedre at kende, så I bliver bedre til at gøre hinanden og jer selv lykkelige.
Det, der afgør om forholdet holder er, hvordan man håndterer de problemer, der altid vil opstå hen ad vejen. Mænd og kvinder er grundlæggende forskellige, selvom vi i dag ikke har så stor opmærksomhed på de forskelle, og det kan ofte være en del af problemet.
Hvis I er kørt fast, er der en række redskaber til at bryde de negative mønstre. Undgå at det altid kører op i et skænderi, at en af jer flygter ud af rummet, at en føler sig truet, jaget, anklaget eller forfulgt. Find tilbage til den gang hvor I stadig lyttede til hinanden, eller lær at lytte som I aldrig har gjort det før.
Jeg kan sagtens forstå, hvorfor mange mennesker er forvirrede og frustrerede, for vi har haft et opgør med de traditionelle kønsroller og kærlighedshistorier, men stadigvæk ikke fundet vej til et sæt nye regler.
De fleste mennesker er både genetisk og kulturelt programmeret til at søge tryghed og faste rammer, og det er svært, når pludselig de sædvanlige myter og historier om kærlighed måske ikke længere holder.
En af udfordringerne ved vores nye situation er nemlig netop, at der ikke er en fast ramme for, hvordan vores kærlighedsliv skal se ud, og hvad der er rigtigt og forkert i vores sexliv. Vi har i dag den ultimative frihed til selv at forme det kærlighedsliv og dyrke det sexliv, vi gerne vil have.
Men det lægger et stort pres på os, for det betyder jo så, at vi selv skal finde ud af, hvad vi dybest set gerne vil og selv tage ansvar for at skabe de rammer, vi har brug for. Det var meget nemmere før, hvor der allerede var en historie, man bare skulle rette ind efter.
Problemet for mange af de mennesker, jeg har mødt med ondt i kærligheden, har været at deres behov og følelser pegede et sted udenfor den historie.
Jeg er tiltrukket af min nabos kone, jeg tænder på læder, smæk, fødder. Jeg kunne godt tænke mig sex med to, tre, fire andre personer. Jeg kunne godt tænke mig et åbent forhold, sex med en komplet fremmed, at have en partner, jeg ikke bor sammen med, en yngre/ældre partner, en partner af samme køn, eller ikke at få børn.
Bortset fra de mest ekstreme ulovlige yderligheder, så er der faktisk ikke andre grænser end dem, vi selv skaber. Vi har brug for grænser, for de er der grundlæggende for at passe på os selv, men når de bliver hæmmende for vores lykke, er det på tide at se på, hvad der passer på os, og hvad der begrænser os.
Måske er der ikke noget galt med dig, måske er der noget galt med de regler, du har accepteret at leve under. Men alt hvad du har valgt til, kan du også vælge fra.
Så hvad har du dybest set brug for i dit kærlighedsliv for at blive lykkelig?