Brevkasse

Her har jeg samlet et lille udvalg af de spørgsmål som jeg får via mit arbejde, og der vil løbende komme nye spørgsmål og svar.

 

FERTILITETS BEHANDLINGER ØDELÆGGER VORES FORHOLD

Kære Bastian

Jeg har været gennem et langt fertilitetsforløb med min mand, og det har næsten slået vores forhold helt ihjel. Vi har allerede to dejlige børn på tre og fem, men ville gerne have nummer tre. Men nu har vi været igennem næsten tre års kampe med at blive gravide, aborteret et par gange og er startet forfra. Vi har været så fokuserede på graviditetsprojektet, at vores sexliv er blevet meget mekanisk, og min mand har nærmest helt mistet lysten til mig. Desuden føler jeg, at vi begynder at forsømme vores to dejlige børn, som helt sikkert også er påvirket af stemningen mellem mig og min mand, og det er meget svært. Hvordan finder vi tilbage til hinanden?

Venlig hilsen

Charlotte – 38 år.

 

Kære Charlotte.

Din situation er mere almindelig end du måske tror. Det er utroligt hårdt at være igennem et fertilitetsforløb, under alle omstændigheder og endnu mere svært, når det ikke lykkes.

Jeg vil meget anbefale, at I tager en pause fra fertilitetsbehandlingen. Sæt en konkret dato, hvor I siger højt, at indtil den dag, er projektet sat på pause. Og ikke bare tre dage eller uger, men måske tre måneder. Hvis det har taget tre år, så er tre måneder ingenting at vente. Når I gør det, vil I mærke, hvilken kæmpe byrde det er I har haft liggende på ryggen, og hvor befriende det er at lægge den fra sig også bare for en kort bemærkning. Det vil også være meget nemmer at tale sammen om, når ikke presset ligger på nakken. Men sørg for at fokusere på jer selv og jeres børn, når I har pause, i stedet for jeres projekt.

Sex bliver naturligvis let mekanisk under sådan et projekt, fordi formålet med sex pludseligt ikke er lystbetonet, men derimod bliver associeret med presset fra fertilitets behandlingen. Hele projektet, der burde bunde i kærlighed, får pludseligt en kold og klinisk overbygning, og det er ikke sexet, selvom det nogle gange er nødvendigt.

Definer jeres tid. Tag en hele dag, der kun handler om at lavet noget hyggeligt med børnene, og tag en hel dag, hvor I får dem passet og kun laver noget sammen med hinanden. Sig det højt og aftal at i de frirum, må der ikke tales om fertilitetsbehandlingen. Skift rammerne ud for jeres samvær. Overnat på et hotel, tag i et sommerhus. Besøg venner. Alt der skaber en ny stemning, for det vil gøre det nemmere at finde ind til hinanden.

Og når I nærmer jer enden på det tidsrum, hvor I har aftalt at I skal i gang igen, så sæt et ny dato. Den dato skal handle om, hvornår i helt og aldeles stopper for fertilitetsprojektet. Hvis I har to dejlige børn, så har I allerede to gode grunde til at være glade for jeres tilværelse. Der er ingen grund til, at de skal lide afsavn, og der er ingen grund til, at jeres forhold skal dø på grund af ønsket om et tredje barn. I skal måske spørge jer selv, om I bliver lykkeligere af et tredje barn eller det er blevet et mål, der har fået sit eget liv, uden at have nogen virkelig værdi.

Hilsen

Bastian

 

JEG KAN IKKE HOLDE OP MED AT VÆRE UTRO

Hej Bastian

Jeg er, synes jeg selv, en ret almindelig voksen kvinde, der lever et dejligt liv med en dejlig mand og to børn og egentligt har alt, hvad jeg har brug for. Men alligevel oplever jeg igen og igen, at jeg falder for fristelsen til at være sammen med andre mænd. Jeg har en akademisk baggrund og har prøvet at læse op på emnet og reflekteret over, hvad det er der går galt for mig. For jeg nægter at være en slave af mine biologiske drifter eller være til fals for smiger og tilfældige mænd, der ser godt ud. Og alligevel sker det igen og igen, at jeg falder i. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg reagerer som en lille pige, når de her ting sker. Det er som om, jeg har en brist eller en blind vinkel. Og jeg har altid forfærdelig dårlig samvittighed bagefter og lover mig selv, at det aldrig sker igen. Men alligevel ved jeg, at det kommer til at ske igen. Jeg har ikke en særlig type mand, tror jeg, men bare en mand, der viser mig den rigtige opmærksomhed. Jeg har det fantastisk med min egen mand, så jeg forstår slet ikke, hvorfor det her sker. Men det er jo nok et eller andet behov jeg har, men jeg ved simpelthen ikke, hvad det handler om. Jeg går ikke og tænker på andre mænd, men Bum, lige pludselig så er han der bare, en eller anden, og så er jeg helt blød i knæene og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det er meget forstyrrende, og jeg overvejer at sige det til min mand. Men jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sige det, og jeg frygter, hvad det kan føre med sig. Har du et godt råd?

Hilsen Gitte, 36 år.

 

Hej Gitte.

I tidligere tider var det jo den slags man kaldte kvindesind, hysteri eller nymfomani:) I dag ved man heldigvis, at kvinder jo ikke på nogen måde holder op med at være tiltrukket af andre mænd, bare fordi de bliver gift. Kvinder er, fuldstændigt ligesom mænd, biologisk programmeret til at finde andre potentielle partnere attraktive hele livet. Det er simpelthen sådan, vi får spredt genpuljen. Fordommen har dog ramt kvinder hårdest, fordi man har defineret, at når først kvinder får en ring på, et hjem og måske børn, så er de lykkelige og har ikke nogen seksualdrift udenfor forholdet til deres mænd. Det har aldrig været sandt, og er det da endnu mindre i dag, hvor vi har større frihed indenfor vores kærlighedsliv end nogensinde før.

Når det er sagt, så er det naturligvis problematisk, at du er sammen med andre mænd, når I ikke har aftalt det i jeres forhold. Vi er, som du selv siger, ikke slaver af vores biologi, men mennesker, der træffer valg. Det er ikke en fremmed, der får dig til at gøre de her ting, men dig selv. Jeg mener ikke, at der findes undskyldninger for utroskab, men der er altid en årsag. Du har lysten og trangen, og det mærker de mænd du møder på din vej og reagerer på det. Hvorfor du går videre end de fleste andre, der helt sikkert føler den samme trang, skal der nok arbejdes lidt mere med for at få svar på.

Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan du får styr på den trang. Men første erkendelse er at forstå, at det her er noget der sker, fordi du ønsker det. Næste skridt er at forstå, at der ikke er noget mærkeligt og unaturligt ved, at du ønsker det. Den trang oplever alle af og til. Men imellem de to punkter skal du så finde en vej du kan leve med, og jeg vil helt klar anbefale, at du tager din mand i hånden og slæber ham med til en parterapeut, så I kan få snakket ud om de her ting. Jeg tror, at det er utroligt vigtigt, at du får allieret dig med din mand, hvis det her ikke skal ødelægge jeres forhold. Om du skal fortælle ham, hvad du har lavet før, eller starte på en frisk derfra hvor I er nu, vil jeg lade være op til dig selv, men du skal have styr på din skyldfølelse, uanset hvad du vælger.

Men husk på at et forhold i dag kan eksisterer i mange udgaver. Der er jo folk, der lever i åbne forhold, hvor det er okay at man går ud og være sammen med andre, men det skal defineres, så ingen føler sig dårligt behandlet. Så tænk udenfor boksen og prøv at reflekter over, hvad det dybest set, er du har brug for. Men jeg tror du får brug for noget hjælp til at komme til bunds i det. Og husk, du er bestemt ikke den eneste med den her problemstilling.

Hilsen Bastian

 

FANTASIER OM GRUPPESEX

Hej Bastian

Jeg har i rigtigt mange år fantaseret om at have sex med mere end en mand, faktisk et helt fodboldhold:) Men jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal få det sagt til min kæreste uden at såre ham. Jeg elsker ham jo, og vi har rigtig god sex, så det er jo ikke, fordi der mangler noget der, men jeg kunne virkeligt godt tænke mig at prøve det af. Måske er det ikke noget for mig, men jeg kan mærke, at det frustrerer mig, at det måske er noget, jeg aldrig kommer til at opleve. Det går simpelthen bare ikke. Det er ikke noget, jeg tænker på hele tiden, men tit nok, til at jeg også bliver irriteret på min kæreste. Det er jo heller ikke i orden. Jeg ved heller ikke, om der måske er noget galt med mig, siden jeg fantaserer om sådan noget. Hvad synes du, at jeg skal gøre?

Anette – 38 år.

Kære Anette.

Der er mange kvinder, der går rundt med lige præcis den fantasi, og der er deciderede klubber og grupper af mænd, der specialiserer sig i at hjælpe kvinder med at udleve deres fantasier under trygge forhold. Så hvis det kommer til den praktiske del, så er der masser af sikre muligheder. Men hvis du skal gå i den retning, så vil jeg nok anbefale dig at starte med én ekstra mand, og så arbejde dig opad derfra. Så kan du også mærke efter, hvor langt virkeligheden er fra fantasien, for det er aldrig det samme.

Men længe før du når dertil, så skal du nok tænke over, hvad det helt præcist er du tænder på ved tanken. Hvis du skal præsentere den her idé for din mand, er det vigtigt, at du gør det på en måde, der ikke får ham til at føle, at han ikke gør nok for dig, eller at han ikke er nok for dig. Men hvis han ellers er som de fleste andre mænd, så har han også selv masser af fantasier, som han aldrig har fortalt dig om. Nøglen her er, som altid, kommunikation, så åben ballet ved at snakke om fantasier. Få ham til at fortælle om nogle af sine fantasier og kom så ind på dine egne fantasier. Når først de er fremme og ligger i bevidstheden, så er de mindre farlige at snakke om, og det gør det nemmere, hvis I skal nå hen til at tage springet sammen. Men start med rigtigt små skridt. Man kan altid gå længere næste gang, men man kan ikke tage det tilbage, hvis man først er gået for langt. Husk på, at du også skal være åben overfor din kærestes fantasier, som du jo risikerer kan være langt mere banebrydende end dine egne. Tolerance går begge veje. Rigtig god fornøjelse.

Hilsen Bastian

 

JEG FALDER ALTID FOR DEN FORKERTE TYPE

Hej Bastian

Jeg er en ung fyr, der har det uheldige mønster, at jeg altid falder for den forkerte type pige, eller den samme type pige. Det har jeg gjort, siden jeg gik i gymnasiet. Jeg tror altid, at det er en ny pige, jeg har fundet, fordi hun ser anderledes ud, men efter noget tid, opdager jeg, at det er den samme pige, bare i en ny indpakning. Jeg får at vide, at jeg er en flot fyr og træner meget, og kan egentligt godt lide mig selv og mit liv, men hver gang jeg finder en ny kæreste, så går der altid meget kort tid, så begynder hun at prøve at lave om på mig og mit liv. Høje, lave, tynde, runde, lyshårede og brunetter. Er det bare alle kvinder, der er sådan i dag, at de forsøger et kontrollere og administrere deres kærester? Jeg synes ikke mine venners kærester er sådan, eller også er mine venner bedre til at sige fra. Jeg er også utroligt dårlig til at håndtere konflikter og kan ikke lide at skændes. Men hvordan finder jeg en kæreste, der ikke prøver at lave mig om hele tiden?

Hilsen Niels, 26 år.

 

Hej Niels.

Det er nok trods alt ikke alle kvinder, der prøver at lave deres kæreste om, men det er en tendens i tiden. En del af forklaringen er måske at i dag bliver der stillet langt flere krav til kvinder i samfundet end for 50 år siden. Krav til deres krop, deres karriere, deres roller som mor, kollega, kæreste, elskerinde. Den måde mange kvinder håndterer de krav på er ved at tage skarp kontrol over tingene. Kontrol over deres krop med træning og hvad de spiser, kontrol over deres uddannelse, deres karriere, senere over deres børn, og det bliver lidt for let at gøre kæresten til en del af det, der skal kontrolleres. Det er et problem, jeg støder på jævnligt i min klinik, hvor kvinder kommer ind og er stressede, og har mistet forbindelsen til deres krop, fordi de føler, at de skal styre hele verden. Men det er naturligvis kun en del af problemet, for der skal mindst to til at få et forhold til at gå i kludder.

Du har brug for at melde klart ud fra starten hvem du er og hvad der er vigtigt for dig. Alle forhold er fyldt med kompromisser, men hvis ikke du er klar i din udmelding, så vil den anden part bliver ved med at presse ind på dig. Så i stedet for at vente og så sprænge i luften, når det bliver for meget, så meld ud fra starten og hold den ovre hos dig selv. ”Jeg bliver vred og ked af det, når du gør nar af mine venner” f.eks. I stedet for: ”du gør altid nar af mine venner! Dine venner er åndssvage!”. Hvis du kan se forskellen.

Grundlæggende kommunikation er næsten altid nøglen. Jeg kan godt forstå, at du er tiltrukket af stærke kvinder, som det lyder til, at du er, og det kommer nok et sted fra. Men stærke kvinder kræver også nogle meget klare udmeldinger og et ordentligt modspil, ellers vil de instinktivt overtage ansvaret for alt, også dig. Ingen af dine kærester har nok haft en hemmelige dagsorden om at kontrollere dig og lave dig om, men hvis du er uklar i dine grænser, så sker det helt automatisk uden, at de måske er bevidste om det. Her er det din opgave at definere, hvad der er i orden. Der er ikke en rigtig og en forkert måde at gøre tingene på, der er din måde og din kærestes måde, og I skal så mødes et sted i midten.

 

JEG KAN IKKE SNAKKE MED MIN KONE LÆNGERE

Hej Bastian

Jeg har et problem med mit forhold, som ikke har plaget mig før nu. Vi har altid haft det godt og haft styr på økonomien, børnene og vores hjem og har levet sammen i elleve år nu. Men igennem de sidste par år er vi begyndt at blive dårligere til at tale sammen. Måske har der været så godt styr på tingene, at det simpelthen ikke har været nødvendigt at tale så alvorligt om tingene. Men nu, når der er den mindste krise, så er det som om, vi bliver rigtigt alvorligt uvenner, og det hele ender med, at vi går hver vores retning og bare ikke taler sammen. Vi har været på en tre ugers ferie tidligere på sommeren, og det gik egentligt fint, men nu hvor vi er kommet hjem til hverdagen igen, så skændes vi hver gang, der er det mindste. Det er som om vi fuldstændigt har mistet kontakten til hinanden og ikke kan finde ud af, at snakke sammen. Jeg går og tænker, om min kone er mig utro, eller der er sket noget andet, men desværre tror jeg, at det der er sket er, at vi har glemt hinanden i hverdagen. Hvad kan vi gøre?

Jesper 47 år.

Hej Jesper.

Det lyder til, at I er blevet ramt af det, som langt de fleste forhold oplever, når alting har gået godt igennem længere tid. Nemlig at man glemmer hinanden. Alting kører på rutinen, og hverdagen dræber intimiteten. Parforholdet bliver ikke lige prioriteret i forhold til børn, arbejde, træning osv. Det er interessant at man betaler for efteruddannelse på job og fitness abonnement for at holde sig i form, men ikke for vedligeholdelse af sit forhold, der nok burde være mindst lige så vigtigt som de andre ting. Men vi prøver næsten alle at glemme vores partner i perioder. Og når du første er der, så skal der sædvanligvis noget voldsomt til at ruske jer sammen igen. En god motivation til at finde ind til hinanden igen er, at tænke på alternativet. Nemlig at I bliver skilt, rykker hus og børn op med rode og alt hvad der følger med af kaos. Det er an afgrund, der kan få de fleste til at fokusere. Første skridt er at erkende, at der er noget galt. Ikke noget konkret nødvendigvis, men som her at jeres kommunikation er gået i stykker. Når først man har erkendt det, så kan man gå i gang med at reparere det. Men det kræver noget seriøst arbejde, og jeg vil nok anbefale at gå til en terapeut for at få den bedste hjælp. Grundlæggende skal man genlære både at tale og lytte, og anerkende det den anden siger og særligt føler uden at gå i forsvars position. Men det er utroligt svært, når man har fået lagt nogle negative mønstre, for når alting føles som et angreb, ender man i en tilstand af permanent forsvarsposition. Det tager tid at åbne op igen og bare lytte. Held og lykke.

Hilsen

Bastian

 

JEG VIL GERNE LÆGGE SWINGERLIVET PÅ HYLDEN … ELLER VIL JEG?

Hej Bastian.

Jeg er en af de kvinder, der kom ud af et kedeligt ægteskab og opdagede swingerverdenen. I den verden var jeg endeligt den smukke og attraktive kvinde, som mænd flokkedes om. Det er sgu kun, sex, og det ved jeg godt, men alligevel var det skønt at opleve flotte, veltrænede mænd, der bare ville have mig. Det liv har jeg nu dyrket i fem års tid, og kun haft gode eller endda fantastiske oplevelser. Og så begyndte jeg at savne en kæreste, men hver gang jeg går på en traditionel date med nogen, jeg har mødt på et dating site og starter noget op, så kan jeg mærke, at jeg meget hurtigt begynder at savne lørdag aften i swingerklubben. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg kan få de to ting til at matche. I mit tidligere ægteskab frygtede jeg, at jeg aldrig ville få god sex, og nu frygter jeg, at jeg aldrig kan finde en kæreste til at være sammen med i hverdagene. Hvad skal jeg gøre?

Linda, 43 år.

Kære Linda

Ja, det er næsten umuligt at lukke posen igen, når først man har opdaget hvor mange spændende muligheder, der er indenfor sex. Men den gode nyhed er, at man behøver ikke lukke posen igen. Har du overvejet at søge en kæreste, der også er aktiv i swingerverdenen? Det kan være noget, man dyrker mere eller mindre i perioder eller lægger helt på hylden, men hvis du vælger en kæreste, der aldrig ville gå ind i den verden, så kan det let føles som en begrænsning. Hellere end dør på klem en helt lukket. Swingere er jo mennesker som dig selv med et hverdagsliv og job, og de har jo også kærester eller er ligefrem gift. Det kan være du bliver træt af swingerlivet en dag, men det her handler om, hvad du vil nu, så start med at finde ud af, hvad du har brug for at der skal være i dit forhold. Og hvis du vil have swingerlivet med som en mulighed, så skal du nok søge en partner, der har det på samme måde. Så kan I altid finde ud af hvordan rammerne skal være, men jeg ved, at der findes masser af mænd, der har det som dig og også gerne vil have en fast kæreste. Både i og udenfor swingerklubben.

 

JEG HAR LAVET FOR MEGET HJEMMEPORNO

Kære Bastian

Da jeg var yngre, var jeg måske lidt vild, og synes at det var rigtigt frækt at lave små pornofilm på telefonen. Desværre var det ikke altid min egen telefon, så de film endte tit på alle mulige hjemmesider og datingsites og rundt omkring og blev sendt frem og tilbage mellem folk. Jeg var desværre heller ikke så god til at skjule mit ansigt, fordi jeg synes, det var frækt at se mig selv lave alt muligt dirty. Men det er jeg holdt op med for længe siden, og selvom jeg egentligt ikke har fået smidt noget i hovedet af det, jeg lavede dengang, så går jeg hele tiden og er nervøs for at det pludseligt skal dukke op. Særligt nu hvor jeg har fået en ny kæreste, der ikke er til den slags. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, og det fylder mere og mere i mit hoved. Har du en idé til hvordan jeg kommer af med det?

Alma 26 år.

Hej Alma.

Det er jo desværre sådan, at når først noget er røget på nettet, så ligger det der teoretisk set for evigt. Derfor skal man grundlæggende aldrig nogensinde slippe noget som helst frækt af sig selv ud af kontrol. Som du siger, kun bruge sin egen telefon og sørge for at være anonym. Når det er sagt, så er du i din fulde ret til at bede folk fjerne film fra officielle eller private hjemmesider. Med mindre der er en kontrakt mellem dig og dem, så er det ulovligt at lægge film af dig online, som du ikke har givet tilladelse til. Men som du siger, så er du endnu ikke stødt på noget, og det er meget usandsynligt, at det sker. Der bliver uploaded bogstaveligt talt tusindvis af frække film hver dag, så med mindre du bliver statsminister en dag, så er det nok ikke sandsynligt, at du nogensinde kommer til at se de film igen. De drukner simpelthen i mængden.

Men som jeg hører det, så handler det også mere om, at du er nervøs for, at det sker, end at du egentligt skammer dig over filmene. Det her er som en afpresnings situation, hvor du selv er afpresseren. Den oplagte løsning er at sætte dig ned med din kæreste og fortæl ham, at du altså har lavet de her film, som ligger et eller andet sted på nettet. Vi har alle sammen lavet dumme ting, da vi var unge, og hvis din kæreste elsker dig, så har jeg meget svært ved at tro, at han ikke er i stand til at tilgive dig nogle fejl fra dengang. Og når først det er sagt højt, vil du opleve at en vældig vægt er fjernet fra dine skuldre, for hvad er det egentligt helt konkret, at du er bange for? Få det ud i det åbne, så det kan håndteres, ellers bliver det til det berømte monster under sengen, der vokser sig større og større, indtil det sluger dig helt.

 

Min kone vil i Swingerklub!

Hej Bastian.

Jeg har et lidt svært spørgsmål, i hvert fald for mig. Min kone og jeg har været gift i snart tolv år og har to børn og lever et, synes jeg, lykkeligt liv. Men hverdagen bliver let kedelig, og til sidste jul var jeg næsten sammen med en anden kvinde til en julefrokost, og det fortalte jeg min kone. Jeg var selv ret glad for, at jeg ikke havde gennemført, men min kone reagerede helt anderledes, end jeg havde regnet med. Hun sagde, at hun godt forstod mig, og at hun også savnede at flirte og måske endda være sammen med andre. Det havde jeg slet ikke ventet, og pludselig sad vi og snakkede om swingerklubber og partnerbytte og alt muligt. Min kone havde åbenbart tænke over det her ting i lang tid. Men jeg er slet ikke sikker på, at det er noget jeg har lyst til. Hvad gør jeg?

Svend, 37 år.

 

Kære Svend.

Det er sandt, at hverdagen nemt kan gå hen og blive kedelig, og at man er nødt til at gøre en indsats for at holde lidenskaben og samlivet kørende. Men start med at tænke over hvor positivt det er, at din kone var så forstående overfor dig, i stedet for at blive vred og såret, som mange nok var blevet det.

Når det kommer til swingerklubber, så er der en række ting, man skal tænke over, inden man tager springet. For det første skal I nok snakke om, hvad det helt præcist er, din kone har lyst til at opleve, og hvad du helt konkret frygter, der kan komme til at ske. Der er mange fordomme og forestillinger omkring hvad en swingerklub er, så det første skridt ville nok være at tage til åben aften i en klub. De fleste klubber har tidspunkter, hvor man kan komme på besøg og beholde tøjet på og høre lidt om reglerne, og hvordan tingene foregår og i øvrigt se hvordan en swingerklub ser ud. Og hvis I vælger at kaste jer ud i det, så er det rigtigt vigtigt at tage små skridt ad gangen. Man kan altid komme igen og prøve mere, men man kan ikke tage det tilbage, hvis man er kommet til at gå for langt. Det er rigtigt vigtigt at afstemme jeres grænser og forventninger, og du er selv nødt til at sige højt til dig selv og din kone, hvad det helt præcist er du ikke kan lide ved tanken. Og igen, træd varsomt. Der er ting man ikke kan tage tilbage, når først man har været der. Måske finder I ud af, at det er lige noget der fungerer for jer, eller også finder I ud af, at det slet ikke er Jer. Eller også sker der det, at det bliver en fase, som I skal igennem, som det typisk sker for nogen. Hold et åbent sind og prøv jer langsomt frem. Forholdet er en dynamisk størrelse, og man skal helst kunne skrue på det, hvis det skal holde i længden. Men igen, små skridt.

 

Hvordan forklarer jeg min mand, hvad jeg vil i sengen, uden at såre ham?

Hej Bastian.

Jeg har været sammen med min nye kæreste i snart fire år, og selvom det startede med en masse fræk og ny sex, så er det som om vi lidt er kørt fast i den samme rille. Jeg har haft tre kærester tidligere, og der skete altid det samme. Det blev den samme slags sex, men hver gang jeg prøvede at forklare dem, hvad jeg gerne ville have, så blev de sure eller sårede. Nu er jeg ved at være samme sted med min nye kæreste og vil helst undgå en lignende situation. Han lader til, ligesom de andre, at være fint tilfreds med, hvad der foregår, men jeg vil gerne prøve noget andet og mere. Hvordan får jeg det sagt, så han ikke bliver sur eller ked af det.

Birte, 43 år.

 

Hej Birte

Jeg er ked af at høre, at du føler du sidder fast, men der er heldigvis altid ting, man kan gøre. De fleste mænd vil hellere end gerne eksperimentere med det seksuelle, hvis de oplever, at deres partner er med på den, men de har brug for at få et hint om, hvilken retning kvinden har lyst til at gå. Ofte er kvinder til gengæld ret dårlige til at melde ud, hvad de gerne vil, også fordi de tit ikke selv ved det. Men hvis du har en klar fornemmelse, af hvad du godt vil, så er det altid en fordel. Det næste punkt er kommunikationen. Det er utroligt vigtigt at få sagt det her på en positiv og ikke-anklagende måde. For mænd er meget sårbare omkring deres seksualitet, ligesom kvinder er det, men har måske sværere ved at erkende det. Så hvis du f.eks. tager ansvaret over på din egen side og siger: ”Skat, jeg har brug for” eller ”jeg kunne godt tænke mig”, så gør du det nemmere for din partner at gå i en ny retning. Og lad være med overhovedet at snakke om, at du føler jeres sexliv er gået i stå. Og så er det utroligt vigtigt at rose og anerkende manden undervejs i den proces. Det er noget meget få mænd har lyst til at indrømme, og de fleste kvinder slet ikke tænker på, men det spiller en kæmpe rolle for os at få anerkendelse undervejs, og særligt i forhold til sex.

 

Hvorfor kan jeg ikke lide min mands børn?

Hej Bastian

Mit spørgsmål handler ikke så meget om sex, men om min nye situation. Jeg har fået en kæreste, der har to børn, og de bor hos os hver anden uge, og jeg må indrømme, at jeg simpelthen synes de er dårligt opdraget. De rydder ikke op efter sig selv, de svarer grimt, når man taler til dem, og min nye kæreste har underligt nok den indstilling, at det er mit ansvar at opdrage på dem. Jeg har selv en dreng, der et par år yngre end dem, og heldigvis har børnene det rigtigt godt sammen, for ellers tror jeg ikke, at jeg kunne holde til det. Men selvom jeg ikke kan se, at det er mit ansvar at opdrage min mands børn, så har samtidigt dårlig samvittighed over at jeg ikke kan lide dem. Burde jeg ikke kunne lide dem?

Anne-Lise, 29 år.

 

Kære Anne-Lise

Den Onde Stedmoder-myte lever i bedste velgående. For det første, så er det ikke din pligt at opdrage din mands børn. Det er hans børn, så det er hans ansvar. Punktum! Det betyder naturligvis ikke, at du ikke skal sige fra overfor dem, når de træder over dine grænser eller opfører sig uforskammet. Det gør det nok ligeså meget for at teste dine grænser og finde ud af, hvor de har dig. Du skal måske lige finde ud af, hvordan deres mor taler om dig. Den slags opførsel kommer typisk et sted fra. Men allervigtigst skal du ikke have dårlig samvittighed over, at du ikke kan lide dem. Nyere forskning viser, at kvinder typisk har sværere ved at knytte sig til børn der ikke er deres egne, mens mænd har det nemmere med det. Hvilket jo giver mening. Kvinder er gravide, føder og ammer deres børn, mens mandens forhold til sit barn først starter, når han får det i armene. Dermed er kærligheden ikke mindre, men du skal ikke have dårlig samvittighed over dine forbehold. Bare fordi du er kvinde, betyder det ikke, at du automatisk skal elske alle børn, selvom det jo er en del af den myte, som man bærer rundt på som kvinde og måske særligt som stedmor. Du skal generobre dit hjem, når børnene er der, og du skal have din mand på banen. Han lider ret sikkert under misforståelsen, at al børneopdragelse er noget der kun hører under kvinder. Det gør det ikke.

 

Jeg vil gerne til tantra, men jeg tør ikke?

Hej Bastian

Jeg er en ung kvinde, der synes, at jeg tumler lidt med nogle seksuelle problemer, og jeg synes ikke rigtigt, at jeg kan finde en partner, der forstår mig seksuelt og jeg kan i hvert fald ikke finde ud af, at sige, hvad jeg gerne vil. Men jeg er heller ikke helt sikkert på, hvad jeg har brug for. Jeg har hørt en masse godt om tantra, men jeg er lidt usikker på, hvor jeg skal gå hen og om det er sådan nogle seancer, hvor man skal være nøgen, for det har jeg ikke lyst til. Og hvis man skal være sammen med en masse mænd er det heller ikke noget for mig. Men jeg vil gerne vide noget om tantra, for det virker som om det kunne være noget for mig.

Trine, 24 år.

 

Hej Trine.

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret, for der er mange fortællinger om, hvad tantra er. Men først og fremmest, så handler tantra slet ikke om at være sammen med en masse mennesker. Det er en gammel østlig filosofi, der blandt mange andre emner, også handler om den måde man er sammen på seksuelt. Det er, meget kort fortalt, en måde at finde sit eget center og opnå en harmoni med sig selv, sine omgivelser og sin seksualitet. Så det kunne måske være noget, der kunne være givende for dig, hvis du er lidt søgende på det område. Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men hvis du skriver det til mig, kan jeg give dig nogle konkrete henvisninger til steder du kan gå hen. Men der er mange forskellige holdninger til tantra og den måde man praktiserer det på i de forskellige Tantriske miljøer, så der skal du høre dig for. Men mange af de Tantriske steder har både yoga og meditationsøvelser, som du kan starte med, og det er en rigtig god måde at lære mere om tantra. Der er også steder, hvor man er mere ekstrem og f.eks. dyrker nøgenyoga eller andre ting, men det er sjældent og vil typisk stå på deres hjemmeside eller blive annonceret. Jeg vil anbefale at opsøge nogle af de store etablerede tantra centre og gå til introduktion hos dem. Lad være med at opsøge enkeltpersoner, der kalder sig Tantramestre. Det er ikke en beskyttet titel, og der er folk, også her, der udgiver sig for at være noget, de ikke er. Tag den sikre vej, mød andre mennesker, der har dyrker tantra i årevis og hør deres historier, og dan så din egen mening. Som jeg altid siger til folk, der bevæger sig ind i et nyt område, start med små skridt.

 

Jeg har bifantasier, men tør ikke fortælle det til min kone.

Hej Bastian.

Jeg blev glad da jeg læste din artikel for længe siden om mænd, der åbner mere og mere op for at lege med deres bi-side, for det er noget, jeg også har tænkt meget over. Da jeg var yngre, var jeg af og til sammen med mænd uden at det var noget særligt. Jeg er helt sikkert mest til kvinder, men det var dejligt at dyrke den anden side af og til. Det var også en måde at være mere i kontakt med min feminine side af og til. Men så skete det jo, at jeg blev forelsket i en pige, og vi blev gift og lever nu i et lille hus med børn og hund og hele pakken. Men som årene er gået, så må jeg indrømme, at jeg af og til savner at lege med en mand. Eventuelt sammen med min kone. Vi har aldrig haft en eksperimenterende sexliv, men mere været fokuseret på at få økonomien og børneopdragelse til at fungere, men jeg kan mærke, at jeg begynder at se efter andre kvinder og mænd mere og mere, og jeg er bange for at jeg gør noget dumt, hvis ikke jeg får åbnet op for den mulighed. Har du nogen råd i den retning?

Jens, 36 år.

 

Hej Jens.

Jeg har masser af råd:) Først og fremmest så er det rigtigt vigtigt at huske på, at et parforhold en dynamisk størrelse, og hvis det skal holde hele livet, så er det nødvendigt at kunne skrue på det af og til, for begge parter. Eller bliver den ene eller begge parter kvalt i det lange løb. Det er også vigtigt, at kunne tale sammen om alt, også de ting, der er ubehagelige eller kan virke farlige og truende for parforholdet. Jeg tænker, at det er en god idé at snakke med din kæreste om jeres seksuelle fantasier, og måske fortælle hende, at du eksperimenterede med mænd, da du var yngre. Det kan måske ryste hende, men I har været sammen i mange år, så det er jo tydeligvis ikke noget, der har gjort dig mærkelig. Hvis hun tænker i kasser, så kan det måske være svært for hende at forstå, at det ikke handler om at være homo eller heteroseksuel, men at vi som mennesker dybest set bare er seksuelle. Resten er tilfældigheder. Det er måske en god idé at få hende til at starte med at fortælle om sine seksuelle fantasier, og så starte forsigtigt selv og bygge op derfra. Fantasier er jo ikke farlige, de er bare fantasier. Og så luft tanken om at realisere nogle af fantasierne. Sørg for at snakke om det positivt og gerne starte med hendes fantasier, så hun ikke føler, at du presser hende ud i nogle af dine behov. Det kan være hårdt at være ærlig, og det kan skabe konflikter, men det er nok vigtigt at tænke på, at alternativet i yderste instans kan føre til et brud i forholdet. Så hellere snakke nu, end råbe senere. Når I så når til at skulle involvere andre i jeres sexliv, så start rigtigt stille og roligt, og sørg for at få sagt højt, hvad I tænder på, og hvad I eventuelt kunne være bange for. Og husk at man altid skal kunne sige fra før, under og efter.